Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

REMIT

I 2011 blev Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) pålagt en yderligere opgave på grundlag af Europa-Pa​rlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne (REMIT), der blev vedtaget den 8. december 2011.

Baggrund

REMIT indfører en sektorspecifik lovramme for overvågningen af engrosenergimarkederne. Målet er at afsløre og forebygge markedsmanipulation. For første gang vil handel med energi blive screenet på EU-plan for at afsløre misbrug.

Integritet og gennemsigtighed på markederne er af afgørende betydning for at have velfungerende energimarkeder og fremme tilliden blandt markedsdeltagerne og forbrugerne.

Så snart REMIT er fuldt ud gennemført, vil ACER:

  • være ansvarligt for at indsamle og analysere data om engrosmarkeder og andre relevante oplysninger for at identificere mulige tilfælde af markedsmisbrug
  • underrette de berørte nationale regulerende myndigheder efter en indledende vurdering, og når der er grund til at tro, at misbrug faktisk har fundet sted.

De nationale myndigheder i medlemsstaterne vil skulle foretage undersøgelser og pålægge sanktioner for at bidrage til at sætte en stopper for og forhindre markedsmanipulation.

Dette er en kompleks og vanskelig opgave, da den vedrører komplekse handlede produkter og markeder, og idet der bør foretages en nøje overvågning, uden at det i urimelig grad griber ind i energimarkedernes funktion.

For at hjælpe de nationale regulerende myndigheder i forbindelse med gennemførelsen af REMIT har ACER udarbejdet en ikkebindende vejledning. ACER har også tilvejebragt oplysninger og værktøjer for at hjælpe markedsdeltagerne med at opfylde deres nye forpligtelser i henhold til REMIT.

​​​